De franske revolutioner i 1789, 1830 og 1848 havde været til afgørende inspiration for den politiske liberalisme i Danmark. Disse revolutioner havde været rettet mod kongers mere eller mindre enevældige styre, og de havde sat demokratiske idealer på dagsordenen: politisk frihed, lighed og menneskerettigheder. Revolutionerne havde imidlertid også en anden, social dimension. De var nemlig også drevet af underklassens vrede og forbitrelse over fattigdommen og den ekstremt ulige fordeling af samfundets goder, hvor store dele af befolkningen levede under umenneskelige og usle kår, mens overklassen rådede over ufattelige rigdomme.

Den ledende socialistiske ideolog, tyskeren Karl Marx (1818-1883) nåede i sine analyser frem til, at det socialistiske samfund måtte skabes ved, at arbejderklassen tog magten ved en revolution og skabte et klasseløst samfund ved at beslaglægge alle produktionsmidler. Men for at gennemføre dette, måtte arbejderklassen organiseres, og det forsøgte Marx og hans meningsfæller at gøre med en "Internationale", én international sammenslutning af arbejderforeninger og -partier