I starten af 1700-tallets opstod nationalisme og slog for alvor igennem i 1800-tallets første halvdel, hvor den blev sammenlignet med liberale, demokratiske holdninger. De to holdninger blev til sammen kaldt nationalliberalisme. Den er karakteristisk ved, at statens grænse skal følge nationens grænse, og at magten i en sådan nationalstat skal tilhøre folket. Digterne var med til at sprede nationalismen. Højskolebevægelsen stiftet i 1830, N. F. S. Grundtvig (1783-1872), der hævdede at forene  det danske almue sprog og den kristne og nationale opfattelse. Det skulle ske gennem "det levende ord", altså en mere fri form og mundtelig undervisning, og ikke blot gennem en kedelig bog.